Aglow Dag: Glæde i Jesus
Hollandske Trijnie Lommerts talte om kvinder som krigere og om personerne i Ruths Bog ved Aglow-konferencen på Nyborg Strand.– Hvem vil du vælge at være i Ruths Bog? spurgte Lommerts og bad derefter profetisk for folk.
Der var folk fra mange forskellige kirkesamfund i Danmark.
hovedet til hjertet
Trijnies datter, Eva, fortalte, at hun oplevede Johannes Evangeliet kapitel 8 vers 36 meget stærkt: Hvis altså Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie.
Det har betydet meget for hende at blive sat fri af frygt for andre mennesker, og hvad de mener.
Denne frigjorthed er nu ved at trænge fra hendes hoved ned i hendes hjerte!
– Det har betydning, hvis man skal fortælle andre mennesker om Jesus, Gud og Bibelen, at man har mod til det på rette tidspunkt, siger Eva Lommerts.
Formaning til mændene
Trijnie lagde ud med at give mændene et ord. De fik at vide, at Gud har en plan for hver enkelt af dem. Deres fremtidsplan ligger på Guds kontor. Nogle mænd har aldrig modtaget Guds plan, måske fordi andre har hindret dem, men Trijnie formanede mændene om, at de skal have mod til at komme til Guds trone og tage imod den og ikke se på, hvad de selv har af muligheder.
De skal tilhøre Issachars stamme, som fulgtes med Debora og Barak i kamp og sejrede (Dommer-bogen kapitel 5). Mændene fik at vide, at de er kæmper, og Trijnie bad for, at Gud måtte velsigne dem overmåde meget.
Men der er også kvindelige krigere. Salmernes Bog kapitel 68 siger: Herren lader sit ord lyde, stor er skaren af kvinder med glædesbud: Hærenes konger er på hastig flugt, husets frue fordeler byttet.
Kvinderne vandt krigen ved deres vidnesbyrds ord og Lammets Blod. De var villige til at give deres liv; Gud vil sætte kvinderne i brand, så vi taler til naboerne, men vi må sættes fri af angst for mennesker, så vi tør tale om Jesus.
Kvinder er en del af Guds hær, men vi skal udnytte hele Guds rustning, som det er beskrevet i Efeserbrevet kapitel 6 vers 11-18. Guds ord er ammunition, og rustningen beskytter os.
En kvinde, som starter bøn, er en kriger. Gud er tålmodig og har god tid. Tænk på, at Jesus kun var aktiv tre år af sin levetid, og at kun tolv mænd vendte op og ned på verden!
Fire personer i Ruths Bog: Noomi, Elimelek, Ruth og Boaz har sin helt egen karakteristik.
Elimelek for noget kongeligt, da ordet melek på hebraisk betyder konge. Han symboliserer det at stå fast ligegyldigt hvilke vanskeligheder, der opstår.
Noomi er den, der ser muligheden for forandring og omvendelse, for evangelisering og for at få andre med i Guds rige.
Ruth er den ydmyge og trofaste, der fulgte Guds vilje, selv om hun var blandt fremmede.
Boaz var løseren der som slægtning påtog sig frivilligt et ansvar som en slags hyrde (leder) ved at overtage Ruth uden at udnytte hende.
Trijnie Lommerts opfordrede hver især til at vælge, hvilken af de fire personer i historien, man kunne identificerer sig mest med uden at se på køn i den sammenhæng. Så skulle vi stille os i fire grupper efter, om vi var Noomi, Ruth, Elimelek eller Boaz, hvorpå hun bad profetisk for hver af disse fire grupper.
Bønnerne rummer en frugtbar fremtid for hver eneste deltager. Det er op til os hver især at handle på det, som Trijnie bad om.